Ekspert i stammen: Tidlig indsats kan mindske negative konsekvenser

Det er afgørende at sætte tidligt ind med hjælp til personer, der stammer, fortæller lektor Helle Brandt, der i mange år har beskæftiget sig med stammen. For mange sker det dog ikke, og det får derfor ofte psykiske konsekvenser i voksenlivet 

Af Frederik Fogde, Kristoffer Kristensen og Alexander Brisling

Menneskeheden har altid søgt svar på, hvorfor vi stammer – og tilhørende en løsning på problemet. Lige fra middelalderlige tider, hvor man skar siden af tungen hos folk, der stammede, til i dag, hvor talepædagoger underviser stammere i mindre morbide teknikker, der skal afhjælpe problematikken.

I dag ved vi, at stammen har en neurologisk årsagsforklaring, og at den kan være genetisk arvelig. Og vi ved også, at den kan mindskes og i nogle tilfælde helt afhjælpes, hvis der sættes ind tidligt – gerne allerede, når en person er mellem tre og seks år.

Sådan siger Helle Brandt, der er lektor og beskæftiger sig med talevanskeligheder på Via University College Aarhus. Hun har i 20 år har haft stammen som sit primære fokusområde og arbejdet med en lang række personer, der stammer.

”Det er et usynligt kommunikativt handikap for en del af dem, der stammer. Usynligt, fordi rigtig mange vil forsøge at være flydende eller undgå at stamme i situationer, hvor de er sammen med andre mennesker, især fremmede mennesker. Det koster en masse energi,” siger hun. 

Derfor er det afgørende at sætte tidligt ind, forklarer Helle Brandt. Når børn lærer at tale, og især når de tilegner sig et stort ordforråd i to-to et halvt-årsalderen og frem, ses det ofte, at de her pludselig begynder at stamme, forklarer hun. Som en tidlig indsats kan man her eksempelvis prøve at fjerne eller reducere kravene til sprogets kompleksitet, ved eksempelvis selv at tale og lege mindre kompliceret. Et eksempel er, hvis man i en leg taler om kødædere i stedet for Tyrannosaurus Rex i den periode, hvor barnet er udfordret af stammen, hvis det er det ord, der volder problemer.

”Talepædagogisk kan der sættes ind på mange måder, og især de metoder, der involverer forældrene, og som der er forskning bag, kan være hjælpsomme. Lege, hvor barnet er medbestemmende, og hvor der er fokus på at reducere spørgsmål til barnet, samt lege, hvor det er muligt at møde barnet på det sproglige niveau, der ikke udløser stammen, er effektive. Det at tilrettelægge lege med førskolebarnet, hvor de voksne omkring barnet bringer den talesproglige udvikling tilbage til et stammefrit niveau. Langsomt gennem et forløb med børn på tre til seks år arbejdes der trinvist med at udvikle på barnets sætningskonstruktioner, hele tiden følges den flydende taleudvikling af både forældrene og talepædagogen. Når børn hyppigt får mulighed for at tale flydende, begynder de at fremme og udvikle neurale netværk i hjernen for flydende tale,” siger Helle Brandt og fortsætter:

”Der er desværre alt for få talepædagoger, der praktiserer ovenstående metode, selvom man har erfaringer og forskning bag metodens virkning tilbage fra 1991. Metoden gør brug af nogle virksomme elementer som eksempelvis det udvidede samarbejde med forældrene, der også fremmer, at stammen ikke bliver et tabu, den glædesfyldte leg, der fremmer dopamin hos barnet, så barnet får lyst til at tale, og jo mere barnet har lyst til at tale, jo dygtigere bliver det til det,” siger hun.

Men der er mange voksne mennesker, der kan se tilbage på ikke at have fået den korrekte hjælp. Og det har konsekvenser, fortæller Helle Brandt. I sit arbejde med personer, der stammer, har hun oplevet, hvordan det psykiske pres koster en masse energi – også selvom det for udefrakommende ikke virker, som om det er noget, der fylder sønderligt meget i stammerens liv.

”Mange større børn og voksne har livsfortællinger fra en skoletid, hvordan man som skoleelev forsøgte at sige noget i klassen, og de andre elever grinte af en, og man svedte i hænderne, og derfor tog man hånden ned igen. Den situation er der nok mange, som stammer i deres voksne liv, der kan se tilbage på. Både de større børn, de unge og de voksne, der stammer, kan i perioder have behov for at få sådanne ting bearbejdet ved eksempelvis at deltage i en stammegruppe,” siger Helle Brandt og uddyber:

”En hjælp til stammen må altid tage afsæt i det enkelte menneske og det som dette menneske udtrykker behov for hjælp til. Selv er jeg tilhænger af, at kunne arbejde løsningsfokuseret og kognitivt for at finde ud af, hvad det enkelte menneske har brug for hjælp til. Det kan være, der er brug for hjælp til vejrtrækningsrytmen, til at blive flydende med eller uden tekniske hjælpemidler, eller psykologisk hjælp til at håndtere de negative følelser, tanker, handlinger og adfærd. Der kan være behov for at kunne kombinere hjælpen til de, der stammer, så de kan tackle både den synlige, den hørbare og den usynlige stammen. Hjælpen kan også handle om, at den, der stammer, ikke synes, han eller hun er lige så god som alle andre og derfor ikke kan uddanne sig til det, personen gerne vil. For eksempel hvis man gerne vil være lærer, journalist eller speaker i fjernsynet. Måske tør man heller ikke kontakte modsatte køn, hvis man stammer. På den måde kan stammen blive den enkelt faktor der begrænser menneskelig livsudfoldelse og livskvalitet,” siger Helle Brandt.

Når Helle Brandt arbejder med personer, der stammer, er der derfor en lang række aspekter, der skal overvejes. Er der et psykisk pres og dårlige minder fra barndommen, der skal bearbejdes? Og hvilken strategi og teknikker skal bruges for at mindske vedkommendes stammen?

”Der kan eksempelvis være et voksent menneske, der faktisk har rigtig mange udsættelsestricks, og som kan passe sit arbejde og egentlig ikke ønsker at lave om på det. Men psykisk har man det måske rigtig dårligt med at skjule sin stammen i hverdagen og bruger meget energi på det. Hos mennesker der lever med en skjult stammen, kan omkostningerne godt gå hen og blive ret høje, og spørgsmålet kan melde sig langt op i alderen, hvorvidt man skal blive ved med at gøre det, man gør – eller om man skal få hjælp til den type stammen,” siger hun og fortsætter:

”Det kunne også være, at det her menneske stammer rigtig meget, har kunnet skjule sin stammen i lang tid, men pludselig sker der for eksempel et dødsfald af forældre, der udløser, at stammen bliver ukontrollerbar. Der kan noget af arbejdet handle om, at vi simpelthen arbejder med teknikker, der gør det lettere at være flydende,” siger Helle Brandt. 

Men der sker også fremskridt teknologisk i forhold til hjælpemidler, fortæller Helle Brandt. Eksempelvis kan man bruge en app, der kan være med til at omstille hjernen til at håndtere stammen, og i Norge arbejder man med et apparat, der sættes ind i øret, og som giver auditiv feedback. 

”Men jeg så gerne, at den ene procent af den danske befolkning, der har de her kommunikationsvanskeligheder, kunne få bedre rådgivning og mere hjælp teknologisk, hvis der er brug for det. At der kom mere oplysning i både medierne og på kommunernes hjemmesider, om de muligheder, der er. At mennesker, der stammer, får en bred vifte af muligheder for hjælp, så de ikke behøver gå alene med det. Og jeg ved, at Stammeforeningen gør et stort arbejde for at oplyse, men mange kender jo ikke Stammeforeningen,” siger Helle Brandt og fortsætter:

”Og de lokale talepædagoger har ofte ikke meget tid til at gå ind i at være frontløbere for at udbrede, at der er de her muligheder for unge især og unge mennesker på eksempelvis universitet, der skal præstere kommunikativt. Der kunne jeg godt ønske, at der var en større åbenhed for de muligheder, der rent faktisk var tilgængelige. Ligesom høretab og ordblindhed jo også er et usynligt handicap – der har vi som en forsorg, at vi tilbyder høretekniske hjælpemidler og it-støtte til ordblinde. Det burde også være mere tydeligt, hvilken professionel hjælp samt hvad man kan tilbyde af kommunikative og tekniske hjælpemidler til personer, der stammer,” siger Helle Brandt.